Sådan fjerner du deodorantpletter fra tøj

Se på pletten i godt lys. En hvid, pudret rand ovenpå stoffet er selve deodoranten, og den sidder løst. En gul, stiv rand der har samme farve på begge sider af stoffet, er trængt ind i fibrene.

De to kræver helt forskellige metoder. Bruger du den tunge behandling på en frisk hvid rand, slider du stoffet uden grund.

Sådan ved du det er rigtigt: Gnid let med en tør finger på randen. Kommer der hvidt pudder af på fingeren, er det en frisk plet. Sidder farven fast og stoffet føles stivt, er den indgroet.

Hvis pletten er gul, men stoffet stadig er blødt: den er indgroet, men ikke gammel. Gå direkte til forbehandlingen med opvaskemiddel — chancen er god.

Hvis stoffet under armen er stivt og tyndt: aluminium og fedt har siddet der længe. Regn med at pletten højst bliver lysere, ikke helt væk.

Gnid randen let med et rent, tørt stykke stof — for eksempel den indvendige del af plaggets egen sømkant eller en tør frotté-klud. Bevæg i én retning, ikke frem og tilbage.

Deodorantens tørstof ligger ovenpå fibrene og løftes af ved friktion. Vand gør det værre på dette stadie, fordi det opløser stoffet og trækker det ned i vævet.

Sådan ved du det er rigtigt: Randen forsvinder helt efter 10-20 strøg. Hold stoffet op mod lyset — det skal se ud som resten af plagget.

Hvis randen ikke går af med den tørre metode: den er begyndt at trække ind. Gå videre til næste trin med opvaskemiddel.

Hvis dit stof er sort eller mørkt: brug en klud i samme farve, eller brug plaggets egen sømkant. En hvid klud kan efterlade lyse fnug, der ligner den plet du prøver at fjerne.

Smør koncentreret opvaskemiddel direkte på den gule rand, og lad det sidde mindst en time før vask. Forbrugerrådet Tænk anbefaler netop opvaskemiddel som forbehandling og angiver mindst en time ved fedtpletter. Tag tid på uret.

Opvaskemiddel virker, fordi den gule rand ikke kun er aluminium, men også hudfedt og talg fra huden, som har bundet sig i fibrene. Opvaskemiddel er bygget netop til at opløse fedt.

Massér midlet ind med fingrene, så det når helt ind i vævet. Gnid ikke hårdt — det slider fibrene i et område, der i forvejen er belastet.

Sådan ved du det er rigtigt: Stoffet er gennemvædt af midlet og ser mørkere ud i hele randens udstrækning. Er midlet tørret til en hinde ovenpå, har du brugt for lidt.

Hvis din plet er meget gammel: lad opvaskemidlet trække i to-tre timer i stedet for én. Tid virker bedre end kraft på en indgroet plet.

Fortryd-vejen: Har du gnedet så hårdt, at stoffet er blevet luvet og lyst? Stop med det samme. Den skade kan ikke rettes, og en let gul skygge er mindre synlig end en opkørt, lys plet.

Vask derefter med et vaskepulver, ikke et flydende vaskemiddel. Forbrugerrådet Tænk skriver ordret, at vaskemiddel i pulverform indeholder blegemidler, som kan være med til at holde tøjet hvidt, mens flydende hvidvaskemidler mangler dem.

Bolius siger det samme: flydende varianter mangler blegemiddel, mens et godt hvidvaskepulver indeholder både blegemiddel og enzymer.

Vælg temperaturen efter vaskemærket. Tænk bemærker, at enzymerne virker bedst ved lavere grader som 40 grader og derunder. Aflæs tallet inde i vaskebaljen på mærket og på maskinens display.

Sådan ved du det er rigtigt: Randen er tydeligt lysere efter første vask. Er den helt uændret, sad pletten dybere end forbehandlingen nåede — gentag med længere trækketid.

Hvis dit plagg er kulørt: brug et kulørtvaskemiddel i stedet, og accepter at resultatet bliver dårligere. Blegemidlet i hvidvaskepulver tager farven med. Test på en indvendig søm i 10 minutter først, tag tid på uret.

Hvis din plet stadig sidder efter to runder: Forbrugerrådet Tænk er ærlig om det. Deres test viste, at pletterne kunne blive ved efter vask. Nogle gule rande går ikke helt væk.

Se på det våde plagg i dagslys før du tørrer det. En rest der er svær at se på vådt stof, træder tydeligt frem når stoffet tørrer.

Sidder der stadig noget: gentag forbehandlingen. Tumble aldrig og stryg aldrig over en gul rand der ikke er væk.

Sådan ved du det er rigtigt: Hold stoffet op mod lyset og vip det. Farven skal være ens i og uden for randens område.

Fortryd-vejen findes ikke her. Varmen fra tumbler og strygejern binder aluminium og fedtrester permanent. Det er præcis derfor kontrollen ligger før tørringen, ikke efter.

Den vigtigste forebyggelse er ventetid. Forbrugerrådet Tænk peger på netop dette som hovedårsagen. Deodoranter pletter tøjet, hvis man ikke er omhyggelig med at lade dem tørre før påklædning.

Giv den et minut eller to — tag tid på uret, indtil du har fornemmelsen af hvor lang tid netop dit produkt skal bruge.

Sådan ved du det er rigtigt: Huden under armen føles tør, ikke klam eller glat, når du rører let ved den med fingerspidsen.

Hvis du altid har travlt om morgenen: tag deodorant på som det allerførste efter badet og klæd dig på til sidst. Så bruger du tørretiden på noget andet.

Hvis dit produkt aldrig når at tørre: Forbrugerrådet Tænk fandt, at produkter der lovede ikke at plette, klarede sig bedre. Især herreprodukter havde problemer. Et skift af produkt er en reel løsning.

Gule rande opstår over tid, når sved, hudfedt og deodorant får lov at ligge i stoffet mellem hver vask. Vask svedige plagg efter brug frem for at hænge dem tilbage i skabet.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler generelt at forbehandle pletter før vask, fordi pletter bliver sværere at fjerne efter første vask.

Sådan ved du det er rigtigt: Stoffet under armen er blødt. Hold det op mod lyset — farven skal være som resten af plagget.

Hvis du bruger antiperspirant dagligt: vær opmærksom på, at Tænks test viste, at alle 19 testede produkter indeholdt aluminium. Aluminium er det aktive stof, der hæmmer svedproduktionen — og det er også dét, der binder sig i stoffet. Hyppigere vask er den praktiske modvægt.

Hvis du vil beskytte et dyrt plagg: brug en tynd undertrøje under. Den fanger både sved og deodorant, og den er lettere at vaske hårdt end en skjorte.