Hvordan syr man et hul i en lomme

Stik hånden ned i lommen, tag fat om bunden af lommeposen, og træk den ud gennem åbningen, så vrangen vender udad.

Hele reparationen foregår på den side. Det er dér, hullet reelt sidder, og det er dér, syningen ikke kan ses bagefter. Samtidig kan du arbejde fladt på et bord i stedet for at fumle nede i en lomme.

Stryg lommeposen flad med hånden eller et strygejern. En flad flade gør det langt lettere at holde kanterne mod hinanden.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se hele lommeposen ligge fladt foran dig med sømmene synlige.

Hvis lommeposen ikke kan vendes ud: Så er den syet ind i plaggets konstruktion, typisk i en foret jakke eller habitbukser. Se sidste trin.

Hvis der er meget lommeuld og krummer: Ryst posen og børst den af, før du begynder. Snavs i sømmen gør syningen sværere.

Hvis lommen er meget lille: Vend hele plagget på vrangen i stedet, så du kan komme til udefra.

Hold lommeposen op mod lyset og kig på stoffet rundt om hullet. Du leder efter, hvor det tynde område holder op og det solide stof begynder.

Det er sjældent dér, hullet er. Et slidhul i en lomme sidder typisk i bunden, hvor nøgler og mønter har gnavet. Stoffet omkring er ofte tyndt et godt stykke længere ud, end øjet siger.

Mærk efter med fingrene. Slidt stof føles tyndere og mere eftergiveligt end det omkringliggende.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se lyset skinne igennem i det slidte område og se, hvor stoffet igen bliver tæt.

Hvis det tynde område er stort: Så holder en simpel sammensyning ikke. Læg en lap i som i trin 6.

Hvis der er flere små huller: Behandl dem som ét område og læg en lap over dem alle.

Hvis stoffet er tyndslidt uden egentlige huller: Læg en lap i nu. Det er langt lettere end at vente på, at det går i stykker.

Klip alle løse tråde af med en lille saks. Læg derefter hullets to kanter mod hinanden, så de mødes uden at overlappe.

De løse tråde er ikke pynt at fjerne — de bliver fanget i syningen og trækker stoffet skævt. Er hullet flosset, kan du klippe det til en ren firkant eller rektangel. Det gør reparationen pænere og lettere, fordi du får lige kanter at sy langs.

Sæt eventuelt et par knappenåle i for at holde kanterne på plads, mens du syr.

Sådan ser rigtigt ud: De to kanter skal mødes lige uden folder, og der må ikke stikke tråde ud af nogen af dem.

Hvis kanterne ikke vil mødes: Så er der for lidt stof, og hullet skal have en lap i stedet.

Hvis stoffet er flosset hele vejen rundt: Klip det til en ren firkant. Du mister lidt stof, men får en kant, der kan sys i.

Fortryd-vejen: Klip lidt ad gangen. Der er ingen vej tilbage, når stoffet er væk.

Begynd stingene i det hele stof et stykke før hullet — cirka en centimeter — og før nålen gennem begge lag. Lav en knude eller et kort tilbagesting for at sikre tråden.

Grunden er, at kanten omkring et hul allerede er svækket. Begynder du direkte i kanten, syr du i stof, der er lige ved at give efter, og syningen river ud igen ved første brug. Ved at starte ude i det solide stof forankrer du tråden et sted, der kan holde.

Slut på samme måde: syningen skal fortsætte et stykke forbi hullets anden ende, ikke stoppe præcis dér, hvor stoffet igen er helt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se de første sting sidde i stof, der føles solidt, og som ikke lyser igennem.

Hvis stoffet er meget slidt langt ud: Start endnu længere ude. Det er en centimeter som minimum, ikke som maksimum.

Hvis det er en faldet søm i stedet for et hul: Samme princip. Bind de løse maskinsyede tråde af, og start dit tilbagesting cirka en centimeter før revnen.

Hvis det er en oplægning, der er gået op: Der er anbefalingen at starte mindst to centimeter fra revnen, fordi belastningen fordeles anderledes.

Luk hullet med tilbagesting. Før nålen op gennem begge lag stof. Stik den ned igen til højre for det punkt, og kom op til venstre for hvor du startede. Så overlapper hvert sting det forrige. Gentag hele vejen.

Overlappet er hele pointen. Et løbesting er en stiplet linje, hvor hver stump tråd bærer for sig selv, mens tilbagesting danner en ubrudt linje, der fordeler belastningen. I en lomme, der fyldes med nøgler og en telefon hver dag, er forskellen afgørende.

Hold trådspændingen let løs. Strammer du hvert sting, trækker du stoffet sammen i en fold, og både syningen og stoffet omkring belastes skævt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ubrudt linje af sting på oversiden, og stoffet skal ligge fladt uden at være trukket sammen.

Hvis stoffet buler eller rynker langs syningen: Trådspændingen er for stram. Klip op og sy igen med løsere hånd.

Hvis stingene bliver ujævne: Sæt farten ned og hold stoffet fladt mod bordet frem for i luften.

Hvis du hellere vil bruge symaskine: Det går fint. Sy over kanterne og lad stingene overlappe, så syningen bliver stærkere.

Er hullet for stort til at lukkes, skal der en lap i. Klip først hullet til en ren firkant eller rektangel med en lille saks, og trim de løse tråde.

Vend derefter plagget på vrangen og sæt lappen fast på indersiden af hullet med knappenåle. To ting er afgørende: lappen skal ligge på stoffets trådretning, og den skal være mindst en centimeter større end hullet hele vejen rundt.

Sy rundt langs hullets kant med kastesting. Lav flere korte tilbagesting i hvert hjørne, så lappen sidder ekstra godt fast. Bruger du symaskine, kan du sy hen over lappens kanter med zigzag og lade stingene overlappe, så syningen bliver stærkere.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se lappen dække hele hullet med en god margen til alle sider. Hjørnerne skal sidde fast uden at kunne løftes.

Hvis lappen ligger på tværs af trådretningen: Ret den op. En lap på tværs trækker skævt og river i stoffet omkring.

Hvis du ikke har stof til en lap: Klip et stykke fra sømrummet i plaggets egen bund eller fra en anden lomme. Så passer farve og materiale.

Hvis lommestoffet er meget tyndt: Vælg en lap i tilsvarende tyndt stof. En kraftig lap i et tyndt lommelærred flytter bare slitagen ud til lappens kant.

Afslut med et par tilbagesting oven i hinanden, og træk nålen igennem til vrangen. Bind en knude tæt ved stoffet og klip tråden af.

Den sidste hæftning er lige så vigtig som den første. En syning uden ordentlig afslutning trevler op indefra, og du opdager det først, når hullet er tilbage.

Trim alle løse tråde. Vend derefter lommeposen tilbage på plads gennem åbningen, og stryg den flad.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en knude tæt ved stoffet uden lange tråde. Lommen skal falde naturligt på plads uden at trække i plagget.

Hvis knuden glider: Lav to knuder oven i hinanden og lad et par millimeter tråd stå.

Hvis lommen sidder skævt bagefter: Syningen har trukket stoffet sammen. Klip op og sy igen med løsere trådspænding.

Hvis syningen kan ses udefra: Kig efter, om du har syet gennem plaggets yderstof ved en fejl. Det sker, hvis lommeposen ikke lå frit, mens du syede.

Læg det, du normalt har i lommen, ned i den — nøgler, telefon, pung — og træk plagget på. Gå en tur rundt og sæt dig ned et par gange.

Det er den eneste rigtige test. En syning kan se perfekt ud fladt på bordet og alligevel give efter, når stoffet strækkes over et lår i siddende stilling.

Kig derefter på syningen igen. Er der begyndt at komme mellemrum mellem stingene, sad de for langt fra hinanden eller for tæt på den slidte kant.

Sådan ser rigtigt ud: Syningen skal ligge helt uændret efter afprøvningen, og du kan mærke, at der ikke er blødt eller eftergiveligt i sømmen.

Hvis der kommer mellemrum mellem stingene: Sy en gang til hen over, denne gang med tættere sting.

Hvis stoffet giver efter lige ved siden af syningen: Så var det slidte område større end antaget. Læg en lap i.

Hvis alt holder: Overvej at sy en ekstra række sting langs lommens bund, hvor slitagen er størst. Det forebygger det næste hul.

Er hullet tilbage, eller holder syningen ikke, så find symptomet her. Det er rigtigt, når syningen ligger uændret efter en dag med nøgler og telefon i lommen.

Syningen rev ud ved første brug. Stingene er startet for tæt på hullet. Kanten omkring et hul er allerede svækket. Begynd i det hele stof: en centimeter er minimum, og på meget slidt stof endnu længere ude.

Der er kommet mellemrum mellem stingene. De sad for langt fra hinanden, eller du har brugt løbesting. Sy om med tilbagesting, hvor hvert sting overlapper det forrige.

Stoffet er rynket langs syningen. Trådspændingen var for stram. Klip op og sy igen med en let løs hånd — det skal ligge fladt.

Hullet er blevet større, mens du syede. Der er trukket i kanterne. Klip hullet til en ren firkant og læg en lap i i stedet for at forsøge at lukke det.

Stoffet giver efter lige ved siden af den nye syning. Det slidte område var større, end det så ud. En lap, der er mindst en centimeter større end hullet hele vejen rundt, løser det.

Lappen har trukket stoffet skævt. Den ligger på tværs af trådretningen. Sprætt den op og læg den på langs af trådene i stedet.

Syningen kan ses udefra. Du har syet gennem plaggets yderstof. Sprætt op og sørg for, at lommeposen ligger helt frit, når du syr igen.

Tråden knækker hele tiden. Brug en kortere tråd, cirka en armslængde, og vælg en nål, der passer til stoffet. Til lette stoffer som lommelærred bruges typisk en tynd universalnål i størrelse 60/8 eller 70/10, mens vævet bomuld ligger på 70/10 til 90/14.