Gør det selv · Tøj og syning

Hvordan syr man et hul i en lomme

Et hul i en lomme sys indefra, hvor ingen ser syningen. Vend lommen ud gennem åbningen. Begynd stingene i det hele stof cirka en centimeter før hullet, for kanten omkring et hul er allerede svækket. Sy tilbagesting, hvor hvert sting overlapper det forrige, og hold trådspændingen let løs. Er hullet for stort til at lukke, skal der en lap på i stedet.

Før du går i gang

Tid for en nybegynder: Tyve minutter til et almindeligt hul. Regn med en halv time, hvis der skal lægges en lap i.

Sværhedsgrad: Let, og en god første syopgave netop fordi resultatet er skjult. Det svære er tålmodigheden med små, tætte sting.

Det du ikke kan fortryde: Et hul, der har fået lov at løbe. Trådene i vævet trækkes ud én ad gangen, og hullet bliver ikke mindre af sig selv. Klipper du for meget væk, kan stoffet heller ikke sættes tilbage.

Hvornår du skal ringe efter en fagperson: Ved lommer i foret jakker og habitbukser, hvor lommeposen er syet ind i konstruktionen. Og ved læder og ruskind, der kræver særlige nåle og teknik.

Hvor længe er plagget ude af drift: En halv time.

Det skal du bruge

Nål og tråd i en farve, der ligner lommestoffet. Er lommen skjult, betyder farven mindre end styrken.

En lille saks til at klippe løse tråde af og til at klippe hullet til en ren firkant.

Knappenåle til at holde kanterne eller lappen på plads, mens du syr.

Et stykke stof til en lap, hvis hullet er stort. Vælg samme vægt som lommestoffet — en kraftig lap i et tyndt lærred flytter bare slitagen ud til lappens kant.

Et strygejern til at stryge lommeposen flad, både før og efter. En flad flade er langt lettere at sy i.

En symaskine, hvis du har en. Sy hen over kanterne og lad stingene overlappe, så syningen bliver stærkere.

Den rigtige nålestørrelse, hvis du syr på maskine. Til lette stoffer som lommelærred typisk universal 60/8 eller 70/10. Til vævet bomuld 70/10 til 90/14.

I stedet for en ny lap: klip et stykke stof fra sømrummet i plaggets bund eller fra en anden lomme. Så passer både farve og materiale.

Sikkerhed og regler — læs først

Hold nåle og knappenåle samlet ét sted, og tæl dem, når du er færdig. En knappenål, der bliver liggende i en lomme, findes med fingeren næste gang.

Sy ikke mod dig selv. Før nålen væk fra hånden, der holder stoffet.

Brug en fingerbøl, hvis stoffet er kraftigt. Det er nemt at stikke sig, når nålen møder modstand og pludselig giver efter.

Opbevar nåle og saks uden for børns rækkevidde, også mens du arbejder.

Bruger du symaskine, så hold fingrene i god afstand fra nålen og sæt farten ned ved tykke lag og sømme.

Sådan gør du — trin for trin

Vend lommen ud gennem åbningen

Stik hånden ned i lommen, tag fat om bunden af lommeposen, og træk den ud gennem åbningen, så vrangen vender udad.

Hele reparationen foregår på den side. Det er dér, hullet reelt sidder, og det er dér, syningen ikke kan ses bagefter. Samtidig kan du arbejde fladt på et bord i stedet for at fumle nede i en lomme.

Stryg lommeposen flad med hånden eller et strygejern. En flad flade gør det langt lettere at holde kanterne mod hinanden.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se hele lommeposen ligge fladt foran dig med sømmene synlige.

Hvis lommeposen ikke kan vendes ud: Så er den syet ind i plaggets konstruktion, typisk i en foret jakke eller habitbukser. Se sidste trin.

Hvis der er meget lommeuld og krummer: Ryst posen og børst den af, før du begynder. Snavs i sømmen gør syningen sværere.

Hvis lommen er meget lille: Vend hele plagget på vrangen i stedet, så du kan komme til udefra.

Se efter hvor det slidte område slutter

Hold lommeposen op mod lyset og kig på stoffet rundt om hullet. Du leder efter, hvor det tynde område holder op og det solide stof begynder.

Det er sjældent dér, hullet er. Et slidhul i en lomme sidder typisk i bunden, hvor nøgler og mønter har gnavet. Stoffet omkring er ofte tyndt et godt stykke længere ud, end øjet siger.

Mærk efter med fingrene. Slidt stof føles tyndere og mere eftergiveligt end det omkringliggende.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se lyset skinne igennem i det slidte område og se, hvor stoffet igen bliver tæt.

Hvis det tynde område er stort: Så holder en simpel sammensyning ikke. Læg en lap i som i trin 6.

Hvis der er flere små huller: Behandl dem som ét område og læg en lap over dem alle.

Hvis stoffet er tyndslidt uden egentlige huller: Læg en lap i nu. Det er langt lettere end at vente på, at det går i stykker.

Klip løse tråde af og læg kanterne mod hinanden

Klip alle løse tråde af med en lille saks. Læg derefter hullets to kanter mod hinanden, så de mødes uden at overlappe.

De løse tråde er ikke pynt at fjerne — de bliver fanget i syningen og trækker stoffet skævt. Er hullet flosset, kan du klippe det til en ren firkant eller rektangel. Det gør reparationen pænere og lettere, fordi du får lige kanter at sy langs.

Sæt eventuelt et par knappenåle i for at holde kanterne på plads, mens du syr.

Sådan ser rigtigt ud: De to kanter skal mødes lige uden folder, og der må ikke stikke tråde ud af nogen af dem.

Hvis kanterne ikke vil mødes: Så er der for lidt stof, og hullet skal have en lap i stedet.

Hvis stoffet er flosset hele vejen rundt: Klip det til en ren firkant. Du mister lidt stof, men får en kant, der kan sys i.

Fortryd-vejen: Klip lidt ad gangen. Der er ingen vej tilbage, når stoffet er væk.

Start syningen før hullet

Begynd stingene i det hele stof et stykke før hullet — cirka en centimeter — og før nålen gennem begge lag. Lav en knude eller et kort tilbagesting for at sikre tråden.

Grunden er, at kanten omkring et hul allerede er svækket. Begynder du direkte i kanten, syr du i stof, der er lige ved at give efter, og syningen river ud igen ved første brug. Ved at starte ude i det solide stof forankrer du tråden et sted, der kan holde.

Slut på samme måde: syningen skal fortsætte et stykke forbi hullets anden ende, ikke stoppe præcis dér, hvor stoffet igen er helt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se de første sting sidde i stof, der føles solidt, og som ikke lyser igennem.

Hvis stoffet er meget slidt langt ud: Start endnu længere ude. Det er en centimeter som minimum, ikke som maksimum.

Hvis det er en faldet søm i stedet for et hul: Samme princip. Bind de løse maskinsyede tråde af, og start dit tilbagesting cirka en centimeter før revnen.

Hvis det er en oplægning, der er gået op: Der er anbefalingen at starte mindst to centimeter fra revnen, fordi belastningen fordeles anderledes.

Sy tilbagesting — ikke løbesting

Luk hullet med tilbagesting. Før nålen op gennem begge lag stof. Stik den ned igen til højre for det punkt, og kom op til venstre for hvor du startede. Så overlapper hvert sting det forrige. Gentag hele vejen.

Overlappet er hele pointen. Et løbesting er en stiplet linje, hvor hver stump tråd bærer for sig selv, mens tilbagesting danner en ubrudt linje, der fordeler belastningen. I en lomme, der fyldes med nøgler og en telefon hver dag, er forskellen afgørende.

Hold trådspændingen let løs. Strammer du hvert sting, trækker du stoffet sammen i en fold, og både syningen og stoffet omkring belastes skævt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ubrudt linje af sting på oversiden, og stoffet skal ligge fladt uden at være trukket sammen.

Hvis stoffet buler eller rynker langs syningen: Trådspændingen er for stram. Klip op og sy igen med løsere hånd.

Hvis stingene bliver ujævne: Sæt farten ned og hold stoffet fladt mod bordet frem for i luften.

Hvis du hellere vil bruge symaskine: Det går fint. Sy over kanterne og lad stingene overlappe, så syningen bliver stærkere.

Ved et stort hul: læg en lap ind bagved

Er hullet for stort til at lukkes, skal der en lap i. Klip først hullet til en ren firkant eller rektangel med en lille saks, og trim de løse tråde.

Vend derefter plagget på vrangen og sæt lappen fast på indersiden af hullet med knappenåle. To ting er afgørende: lappen skal ligge på stoffets trådretning, og den skal være mindst en centimeter større end hullet hele vejen rundt.

Sy rundt langs hullets kant med kastesting. Lav flere korte tilbagesting i hvert hjørne, så lappen sidder ekstra godt fast. Bruger du symaskine, kan du sy hen over lappens kanter med zigzag og lade stingene overlappe, så syningen bliver stærkere.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se lappen dække hele hullet med en god margen til alle sider. Hjørnerne skal sidde fast uden at kunne løftes.

Hvis lappen ligger på tværs af trådretningen: Ret den op. En lap på tværs trækker skævt og river i stoffet omkring.

Hvis du ikke har stof til en lap: Klip et stykke fra sømrummet i plaggets egen bund eller fra en anden lomme. Så passer farve og materiale.

Hvis lommestoffet er meget tyndt: Vælg en lap i tilsvarende tyndt stof. En kraftig lap i et tyndt lommelærred flytter bare slitagen ud til lappens kant.

Hæft, klip tråden af og vend lommen tilbage

Afslut med et par tilbagesting oven i hinanden, og træk nålen igennem til vrangen. Bind en knude tæt ved stoffet og klip tråden af.

Den sidste hæftning er lige så vigtig som den første. En syning uden ordentlig afslutning trevler op indefra, og du opdager det først, når hullet er tilbage.

Trim alle løse tråde. Vend derefter lommeposen tilbage på plads gennem åbningen, og stryg den flad.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en knude tæt ved stoffet uden lange tråde. Lommen skal falde naturligt på plads uden at trække i plagget.

Hvis knuden glider: Lav to knuder oven i hinanden og lad et par millimeter tråd stå.

Hvis lommen sidder skævt bagefter: Syningen har trukket stoffet sammen. Klip op og sy igen med løsere trådspænding.

Hvis syningen kan ses udefra: Kig efter, om du har syet gennem plaggets yderstof ved en fejl. Det sker, hvis lommeposen ikke lå frit, mens du syede.

Afprøv lommen, før du lægger nålen væk

Læg det, du normalt har i lommen, ned i den — nøgler, telefon, pung — og træk plagget på. Gå en tur rundt og sæt dig ned et par gange.

Det er den eneste rigtige test. En syning kan se perfekt ud fladt på bordet og alligevel give efter, når stoffet strækkes over et lår i siddende stilling.

Kig derefter på syningen igen. Er der begyndt at komme mellemrum mellem stingene, sad de for langt fra hinanden eller for tæt på den slidte kant.

Sådan ser rigtigt ud: Syningen skal ligge helt uændret efter afprøvningen, og du kan mærke, at der ikke er blødt eller eftergiveligt i sømmen.

Hvis der kommer mellemrum mellem stingene: Sy en gang til hen over, denne gang med tættere sting.

Hvis stoffet giver efter lige ved siden af syningen: Så var det slidte område større end antaget. Læg en lap i.

Hvis alt holder: Overvej at sy en ekstra række sting langs lommens bund, hvor slitagen er størst. Det forebygger det næste hul.

Virkede det ikke?

Er hullet tilbage, eller holder syningen ikke, så find symptomet her. Det er rigtigt, når syningen ligger uændret efter en dag med nøgler og telefon i lommen.

Syningen rev ud ved første brug. Stingene er startet for tæt på hullet. Kanten omkring et hul er allerede svækket. Begynd i det hele stof: en centimeter er minimum, og på meget slidt stof endnu længere ude.

Der er kommet mellemrum mellem stingene. De sad for langt fra hinanden, eller du har brugt løbesting. Sy om med tilbagesting, hvor hvert sting overlapper det forrige.

Stoffet er rynket langs syningen. Trådspændingen var for stram. Klip op og sy igen med en let løs hånd — det skal ligge fladt.

Hullet er blevet større, mens du syede. Der er trukket i kanterne. Klip hullet til en ren firkant og læg en lap i i stedet for at forsøge at lukke det.

Stoffet giver efter lige ved siden af den nye syning. Det slidte område var større, end det så ud. En lap, der er mindst en centimeter større end hullet hele vejen rundt, løser det.

Lappen har trukket stoffet skævt. Den ligger på tværs af trådretningen. Sprætt den op og læg den på langs af trådene i stedet.

Syningen kan ses udefra. Du har syet gennem plaggets yderstof. Sprætt op og sørg for, at lommeposen ligger helt frit, når du syr igen.

Tråden knækker hele tiden. Brug en kortere tråd, cirka en armslængde, og vælg en nål, der passer til stoffet. Til lette stoffer som lommelærred bruges typisk en tynd universalnål i størrelse 60/8 eller 70/10, mens vævet bomuld ligger på 70/10 til 90/14.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal syningen starte et stykke fra hullet?

Fordi kanten omkring et hul allerede er svækket. Begynder du dine sting direkte i hullets kant, syr du i stof, der er lige ved at give efter. Syningen river ud igen ved første belastning. Anbefalingen ved en revnet søm er at lave et kort tilbagesting cirka en centimeter før revnen og tage stinget gennem begge lag stof. Ved en oplægning, der er gået op, er anbefalingen mindst to centimeter fra revnen. Betragt tallene som minimum og ikke maksimum: er stoffet tyndslidt et godt stykke ud, skal du starte tilsvarende længere ude i det solide stof.

Skal jeg bruge tilbagesting eller løbesting?

Tilbagesting, når noget skal holde. Forskellen er, hvordan belastningen fordeles. Et løbesting er en stiplet linje, hvor hver stump tråd bærer for sig selv. Tilbagesting danner en ubrudt linje. Teknikken er enkel. Før nålen op gennem begge lag, stik den ned til højre for det punkt, og kom op til venstre for hvor du startede. Så overlapper hvert sting det forrige. I en lomme, der dagligt fyldes med nøgler og en telefon, er det den forskel, der afgør, om reparationen holder. Løbesting bruges derimod til stopning af strik, hvor man syr frem og tilbage over hullet.

Hvad gør jeg, hvis hullet er for stort til at sy sammen?

Så skal der en lap i, og der er tre ting, der afgør, om den holder. Klip først hullet til en ren firkant eller rektangel med en lille saks og trim de løse tråde. Det gør reparationen både pænere og lettere. Sæt derefter lappen fast på indersiden med knappenåle. Den skal ligge på stoffets trådretning, for en lap på tværs trækker skævt og river i stoffet omkring. Endelig skal lappen være mindst en centimeter større end hullet hele vejen rundt. Sy rundt langs kanten, og lav flere korte tilbagesting i hvert hjørne, så lappen sidder ekstra godt fast.

Hvorfor knækker min tråd hele tiden?

Som regel af en af tre grunde. Tråden er for lang, så den slides mod stoffet hver gang den trækkes igennem — brug cirka en armslængde ad gangen. Nålen passer ikke til stoffet, så tråden skæres over af et for lille øje eller kæmper mod et for tykt stof. Eller trådspændingen er for stram, hvilket i øvrigt også rynker stoffet. Syr du på maskine, er nålestørrelsen den letteste at rette. Lette stoffer som lommelærred tager typisk en universalnål i størrelse 60/8 eller 70/10. Vævet bomuld ligger på 70/10 til 90/14.

Kan jeg bruge symaskine i stedet for at sy i hånden?

Ja, og på en lap er det ofte stærkere. Fremgangsmåden er at sy hen over lappens kanter med zigzag og lade stingene overlappe, hvilket øger syningens styrke. Det, der afgør valget, er som regel adgangen. En lommepose, der kan vendes helt ud og lægges fladt, er let at køre gennem maskinen. En lomme inde i et for er det ikke. Vælg den rigtige nålestørrelse til stoffet — lommelærred er et let stof og skal have en tynd nål. Og hold farten nede, hvor du syr over sømme og tykke lag.

Hvordan undgår jeg, at der kommer hul igen?

Sy en ekstra række sting langs lommens bund, når du alligevel har nålen fremme. Det er dér, slitagen er størst, fordi nøgler og mønter samler sig i bunden og gnaver mod stoffet ved hvert skridt. Overvej også, hvad der ligger i lommen: en nøglering med skarpe kanter slider et lommelærred hurtigere end noget andet. Og reparér tidligt. Er stoffet blevet tyndslidt uden egentlige huller, er det langt lettere at lægge en lap i nu. En reparation forlænger produktets levetid, og det er hele pointen.

Hvornår skal jeg IKKE gøre det selv?

Når lommeposen ikke kan vendes ud gennem åbningen. Det gælder typisk foret jakker og habitbukser, hvor lommen er syet ind i selve konstruktionen. Dér skal foret sprættes op, før man kan komme til. Dér er en skrædder både hurtigere og pænere. Det samme gælder læder og ruskind, som kræver særlige nåle og en teknik, hvor hvert stik er permanent. Der er ingen fortrydelse, for hullerne bliver siddende. Er plagget dyrt eller har sentimental værdi, så overvej også en skrædder frem for at øve dig på netop det. Og er stoffet nedbrudt over hele lommeposen, er en ny lommepose løsningen frem for endnu en lap.

Sådan ved vi det

Sidst gennemgået . Finder du en fejl, retter vi den — skriv til os.

Du leder efter den rigtige i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.

Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.

Hvad er du bedre til end de fleste?

Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.

Kan du selv? Værsgo. Vil du have hjælp?

Guiden er gratis, og sådan skal det være. Og skal du bruge et menneske: Vift People er en søgemaskine for mennesker — ingen gebyrer, ingen mellemmand. I aftaler selv det hele.

Med en gratis profil kan du gemme guides og selv blive fundet for det, DU kan.

Flere guides inden for tøj og syning

Vift Peoples guides er til oplysning og uddannelse. Du følger dem på eget ansvar — vurdér altid din egen situation, og rådfør dig med fagfolk og gældende lovgivning, før du udfører noget selv.

Guide fra Vift People. Udgivet august 2026. Senest opdateret august 2026. Se alle guides